Souvenirs menuknapper

 

Arkiv 97-1999:

Susanne til eksamen

Teksten til Souvenirs sangen "Jeg Hader Susanne" var blandt emnerne, man kunne vælge at skrive om i skriftlig fremstilling ved Folkeskolens Afgangsprøve, 1999. Opgaven lød: "Fortæl først hvad sangen handler om. Skriv derefter i brevform om en eller flere situationer hvor du selv har følt noget ligende. Dit brev skal være til en du kender godt".

 

Flere Grammy-nomineringer til Souvenirs

For et par år siden scorede "Jeg tro'ed du var hos Mikael" en statuette. Selv om der ikke var gevinst i 99, blev duoen igen nomineret i flere kategorier; årets popband, sangen "Jeg hader Susanne" for årets hit og Sofie Bonde, årets sangerinde.

Derudover blev Souvenirs nomineret sammen med diverse kunstere med albummet "Nissekys & Stjernedrys" for årets børneudgivelse. - På dette julealbum bidrager Souvenirs med nummeret "Sneflokke kommer vrimlende".


Jeg Hader Susanne


Villa Danmark-album blandt årets bedste

Politikens rockredaktion har kåret årets ti bedste danske plader. Her dukker Souvenirs' Villa Danmark-album op på 7. pladsen med følgende kommentar: Duoen rendyrker en musik, der på den ene side er skamløst solidarisk med alle poppens billige og forførende tricks og på den anden rummer en ny rigdom i beskrivelsen af noget unikt dansk i talemåder og samværdsformer...

BT's musikanmelder Dennis Drejer kårer også Souvenirs' Villa Danmark album blandt årets bedste: Nils Torp og Sofie Bondes skønne stemme bliver ved at begå de mest rammende ude-på-landet / mandet-på-gulvet-fantastiske-pop-kreationer. Smil, grin og dans. Mere af det!


Souvenirs-musik i TV-serie

Souvenirs bidrog med sangen "Duften af Hest" i TV-serien "Strigler og Børster", der kørte på TV 2 i januar og februar 99. Souvenirs havde nemlig skrevet kendingsmelodien til TV-serien.

- "Strigler & Børster" var en hverdagsdokument-serie. I seks afsnit fulgte vi en række personer og familier omkring og uden for Jydsk Væddeløbsbane i Århus. Programmerne handlede dog ikke om heste - hestene var et fælles omdrejningspunkt, som kædede personerne sammen på kryds og tværs.

Singlen "Duften af Hest" kan fås i pladeforretningerne...


Foto: Gert Blume.

Souvenirs med strygere

Souvenirs udsendte i '94 sit debutalbum med sange som Han Tog Et Nattog og I Et Sommerhus. I '96 kom efterfølgeren "Sommerfugl" med den grammybelønnede Jeg Troed' Du Var Hos Mikael.

Og denne sommer fik Souvenirs guldplade for de første 25.000 solgte eksemplarer af ny-klassikeren Villa Danmark, der indeholder sangene Harrison Ford og Ned Til Mormor. Og jo altså ikke mindst Jeg Hader Susanne, som i flere uger var den mest spillede sang på de danske radiostationer.

Rokokko, indisk og arabisk på repertoiret

Det er på 4 år blevet til mere end 350 koncerter med samme besætning: Sofie Bonde, guitar og sang, Nils Torp, kontrabas, og bag dem urokkelige Per Hot på det lille trommesæt. - Men nu ville de gerne prøve noget nyt:

Nils Torp havde simpelthen skrevet strygerarrangementer til en række af gruppens sange. Inspireret af rokokko og af indisk og arabisk underholdningsmusik gav Souvenirs publikum en både klangligt og rytmisk rigere oplevelse.

Med sig havde trioen Pernille Herold på cello og Bente Panduro på bratch. De havde fundet butterfly og svalehaler frem, og præsenterede resultatet på en lille, eksklusiv koncertturne rundt i Danmark fra slutningen af september og i begyndelsen af oktober.

  

Albummet "Villa Danmark"

Albummet indeholder ni forfriskende sange og et ekstra nummer - som mangen en Souvenirs-tilhænger har stiftet bekendskab med live - her i en flot up-to-date udgave i bedste Souvenirs-stil.

Pladen indeholder bl.a. sange om den første kærlighed, om familielivet og dagligdagens små finurligheder. De 10 tracks på pladen hedder som følger: 1) Jeg Hader Susanne, 2) Totalt I Kage, 3) Ned Til Mormor, 4) Det Blev En Lilly Model, 5) Da King Blev Kørt Ned, 8) Voksen Og Erfaren, 6) Koteletter Til Aften, 7)Harrison Ford, 9) Kniv Og Gaffel og 10) Et Sted I Det Blå. Det første udspil fra "den lille ny" Jeg Hader Susanne har siden midten af marts været spillet flittigt på alle Villa Danmarks radiostationer.

 

Månedens Musikside

Souvenirs hjemmeside blev i april '98 valgt som månedens musikside hos Internet-musikmagasinet BOOT...

 

Souvenirs kunst solgt I Galleri Z

2 unikke Souvenirs kunstværker blev solgt i Galleri Z på Danmarks Radio, P3, se DR's hjemmeside. Det ene maleri blev til, da Souvenirs besøgte radioprogrammet "Med Et Z" i marts - det andet på Midtfyns Festivalen 1997.

 

 

Souvenirs 98

 

Musikvideoen "Jeg Hader Susanne"

Souvenirs indspillede i 98 "filmen" Jeg hader Susanne, hvor Nils og Sofie selv optræder i alle hovedrollerne. - Se et klip her i biografen.

 

Jeg Hader Susanne

 

Fra Grammy til familiefilm

Pop-trioen havde også sidste år en marathon-turné, der tog sin begyndelse i januar og som strakte sig helt frem til sensommeren, hvor de rejste om end ikke til Kina, så til hver en charmerende krinkelkrog i det ganske land. Her har de gang på gang leveret et veltilrettelagt show, der sammen med et veloplagt publikum, høstede den ene suveræne anmeldelse efter den anden (se presseklip).

Den årligt tilbagevendende musik-event Dansk Grammy i 97 havde heller ikke glemt Souvenirs, der, ud over at have Sommerfuglen Sofie Bonde nomineret til årets danske sangerinde, udvalgte landeplagen "Jeg troed' du var hos Michael" som årets danske hit.

Sommerens mest omtalte storebæltsbro - kombineret med en tunnel - åbnede under fint besøg og stor festivitas. I anledning af denne seance udgav DSB en minde-cd i begrænset oplag med få udvalgte kunstnere, her i blandt Souvenirs. Deres bidrag var en genial nyfortolkning af Gasolins "Perron Gare Du Nord". Sangen fik nyt liv med Sofie Bondes vidundeligt smukke stemme, der formåede at lave en "mande"-sang om til det modsatte...

Danmarks vel nok mest kendte radio havde i maj 97 en times livekoncert på P3 fra et spillested i Danmark. Her fik alle lyttere i landet et indtryk af, hvor fremragende Souvenirs i virkeligheden er på de skrå brædder.

Der er mange, der mener at Sofie Bonde - ud over at være den bedst syngende - også er den bedst udseende sangerinde her i landet. - Og det bragte jubel da hun debuterede som den infamt onde Moster Helga i den meget morsomme og musikalske familiefilm "Hannibal og Jerry" i begyndelsen af året. Det skulle være overflødigt at nævne det, men titelsangen var naturligvis skrevet af komponistgeniet Nils Torp.


Check yderligere


Souvenirs menuknapper

Souvenirs Snabel A-post: souvenirs@souvenirs.dk

Copyright © 1997-2000 Souvenirs
Oplysninger må gerne citeres med kildeangivelse.

Redaktion og Layout: Stjernekasterne Webhouse: Dialog Design
Booking: MN Music, tlf. 8615 1900

Opdateret 27. marts 2000.