DE BEDSTE SOUVENIRS - anmeldelser
Information, 5. april 2000
Den svære lette kunst
Med et flot opsamlingsalbum beviser Sofie Bonde og Nils Torp - tilsammen kendt som duoen Souvenirs at det er muligt at lave dansksproget pop uden at gøre sig dummere, end man er
Af Klaus Lynggaard
Når 90ernes dansksprogede musikscene skal vurderes, vil duoen Souvenirs - sangerinden Sofie Bonde og muitiinstrumentalisten og sangskriveren Nils Torp - komme til at stå centralt, idet den mestrer den 'svære lette kunst', det er at skrive sange med appel til alle: Børn som voksne, mænd som kvinder, bøsser som bisser, dumme somkloge ... og alle dem midt imellem. Kunst-grebet er - ligesom i de bedste børnebøger - at tale på flere niveauer uden at kompromitere nogen af dem. Det er sigende at Souvenirs som det eneste ensemble nogensinde opnåede at ligge på såvel Dansktoppen som P4s Elekriske Barometer samtidig - ned landeplagen »Jeg hader Susanne« i 1998.

JyllandsPosten, 5. april 2000
Dansk pop i pagodestil ******
''De bedste Souvenirs'' er et studie i perfekt pop.
Af Niels Pedersen
Perfekt hitpakke
Dobbelt-CD'en (til en enkelts pris!) fremstår derfor som et studie i perfekt pop. CD1 er ren jukebox. K-Tel ville være stolte, hvis de havde udsendt en hitpakke med ''Jeg troed' du var hos Mikael'', '' Han tog et nattog'' og alle de andre radioperler.
Opsamlingspladen, der gør formatets dårlige ry til skamme, rummer desuden syv nye sange og en række indspilninger til film og hyldestplader, f.eks. Gasolin's ''Gare du Nord'' og ''Hannibal & Jerry''. Duoen kaster sig også ud i en guitarpoppet fortolkning af ''Danse i måneskin'' og har endelig fået overført livefavoritten ''Blåbærdreng'' alias Lars H.U.G.'s ''Dreng Dreng'' til plade.
Uimodståelig pakke
CD2 løfter låget alt det sære, der også hører med til Souvenirs og er naturligvis mere rodet og flagrende end den seks-stjernede hitmakker.
Souvenir

|